PTG er et undervisningstilbud for unge der er færdig med grundskolen og som vil forberede sig teoretisk og praktisk på fortsat at uddannes sig.
Fremtiden byder på store udfordringer. Det er godt at se sig for inden man stikker kursen ud, og det er godt at have en god grundviden og kunnen at gøre det ud fra.
På PTG kommer du til at træne dig på mange måder og i mange discipliner.
Gennem klassens program bliver du trænet i at organisere større og mindre arrangementer, du bliver trænet i at indgå i en organisering og finde din plads og yde det du er bedst til og træne det du er knap så god til. Selvom du endnu ikke er sikker i at tale til en forsamling, kan det godt være at det er dig der skal holde indledningstalen til den kommende folkeeksamen. Du bliver trænet i at gribe en ny opgave an. Finde ud af hvad den indebærer, hvad der skal til for at føre den ud i livet, tage stilling til hvordan menneskene der indgår i opgaven skal opleve det.
Vi træner os på mange forskellige opgaver: planlægning af en rejse hvor vi selv tjener en del af pengene til udgifterne, opsætning af teaterstykke, praktiske projekter, der indeholder opgaver med både planlægning indkøb og materialevalg, håndværksmæssige færdigheder; maleropgaver anlægsopgaver, lettere tømrer eller snedkeropgaver.
Som elever træner du dig i skolefag. Det kan være forbedring af bestemte grundskolefag, du tager fat på et eller flere HF fag som du læser som privatist eller du går måske igang med et brobygningsforløb på teknisk skole i nærheden. Uanset er du sammen med din klasse om at stikke den bedst mulig kurs ud for din fremtid. Du får opbygget et kammeratskab med dine skolekammerater, forhold som måske strækker sig langt ind i fremtiden.
