Musik, dans og teater
Musik, dans og teater er universelle sprog, der tjener til at vise os, at vi som mennesker er sammen, ligegyldigt hvor destruktive kræfter der prøver at fortælle os noget andet.
Når vinteren kommer over land og frosten begynder at bide, begynder søer og farvande, at fryse til is. De fugle, der får deres mad fra havene og søerne og ikke kan leve uden det, forsøger desperat at holde hullerne i isen åbent, ved at svømme rundt og rundt i cirkler, for at forhindre overfladen af søen i at ise til og blive umulig at trænge igennem.
Hans Christian Andersen beskriver det i sit eventyr "Den grimme Ælling":
"Vinteren blev kold – så bitterligt kold, at ællingen måtte svømme frem og tilbage i vandet for at holde det fra at fryse. Men hver nat blev det hul, den svømmede i mindre og indre. Til sidst frøs det så hårdt, at ællingen hele tiden var nødt til at padle for at holde isen væk. Til sidst, for træt til at røre sig, frøs den fast i isen. "
Dette er en forfærdelig situation. Naturen kan være brutal, og liv gå tabt. At bringe denne lille historie i perspektiv, er også en allegori om mennesker, der er brutale imod naturen i almindelighed, forurener den og forårsager at klimaet ændrer sig globalt, men også dræber andre mennesker, både i kødet og i ånden. Vi er i en konstant kamp ikke kun imod den globale opvarmning, men også imod frost og indefrysning af farvande i vores verden.
Der er et presserende behov for folk, der som ællingen vil svømme rundt, frem og tilbage, for at holde hullerne åbne.
Eventyret fortsætter sådan her:
"Tidligt om morgenen kom en landmand forbi, og
da han så, hvad der var sket, gik han ud i dammen,
brød isen med sin træsko, og bar ællingen hjem til sin kone."
Det at vi alle er samlet her i aften, kan sammenlignes med, at vi svømmer rundt frem og tilbage, energisk padler rundt med vores fødder for at holde hullerne i isen åbne. Og når hullet til sidst er frosset til, starter vi beslutsomt at vade ud i vandet, og bryde isen med vores træsko.
Kultur om mennesker og fra folk til folk er en vigtig del af at holde vand hullerne åbne.
Musik, dans og teater er universelle sprog, der tjener til at vise os, at vi som mennesker er sammen, ligegyldigt hvor destruktive kræfter der prøver at fortælle os noget andet.
Hver og en af jer holder hullerne åbne, hvor end I befinder jer eller arbejder i jeres daglige liv, hvad enten man er optrædende kunstner, uddanner sig, eller forfølger en karriere for at gøre noget godt, som en person, der afsætter en stor del af sin tid, hvis ikke al din tid - til at organisere en indsats som denne, og andre aktiviteter, der kæmper for at bevare kultur og kunst i den rigtige retning, nemlig at tjene menneskeheden og til stadighed minde
os om, at mennesket kan gøre godt mod andre, kan forhindre, denne verden i at blive berøvet livet, kan få krige og andre destruktive og onde aktiviteter til at forsvinde, så vi alle kan nyde et godt liv på denne ædle blå planet, som vi er så heldige at bebo.
Dette er den reelle grund til at alle de hundredvis af mennesker der har arbejdet så smukt mod centrum af det hele, som en myretue eller en bikube - alle fokuseret på at opnå netop det; en manifestation af menneskelig skønhed, udtrykt gennem kunst - leveret på højeste
fagligt niveau, og med en ekstrem grad af kunstnerisk talent for at bringe det ind i hjertet af hver enkelt person, som har oplevet disse koncerter.
Med dette jubilæum har vi ikke kun fejret en 25 år gammel tradition, vi har først og fremmest sikret os at vandet ikke fryser til is, vi har reddet ællingerne.
Jeg vil gerne takke jer alle fra alle afdelinger af hele mit hjerte. Jeg hilser dig, jeg respekterer dig,
vi skal mødes igen, det forsikrer jeg jer!
Lad os blive enige om dette:
"Bevar hullerne åbne!"
Tak.
