Velkommen til Botilbuddet i Hellebæk
Beskrivelse af målgruppen:
Tilbuddet i Hellebæk henvender sig primært til borgere med angstproblematikker, stressproblematikker, isolation, socialiseringsproblematikker, Skizotypisk lidelse, Autisme herunder Aspergers Syndrom.
Vores tilbud til borgerne består overvejende i at yde bostøtte/træning, udvikling af færdigheder, kompenserende strategier og personlige kompetencer. Dertil kommer en stor opgave i forhold til forskellige former for pædagogisk dokumentation og koordinerende samarbejde med andre ressourcepersoner. Alt sammen med det fælles fokus, at give borgeren muligheden for størst mulig mestring i eget liv.
En medarbejder i Hellebæk arbejder med beboere der generelt vil have udfordringer med at organisere, overskue og udføre praktiske opgaver. Det primære pædagogiske arbejde er derfor at tilrettelægge en struktureret hverdag, der giver beboerne forudsigelighed og overblik. Det må dog også forventes, at borgerne i perioder vil være udfordret ved udtalt funktionstab, og at man her skal arbejde med borgere med et stærkt begrænset initiativ, tendens til isolation samt mulig psykiatrisk gennembrud og indlæggelse.
Flere af beboerne har kendte komorbide lidelser såsom ADHD, depression, OCD, Tourettes syndrom, bipolar lidelse m.fl. Ydermere kan misbrug af euforiserende stoffer hos enkelte af beboerne forekomme.
Hellebæk er ikke for misbrugere og har en klar holdning og tilgang til et stoffrit virke. Psykiatriske diagnoser og dertil følgende adfærd må forventes at præge en andel af beboerne, og skal dermed også forstås som en del af vores kerneydelse. I Hellebæk er vi ikke behandlende, men skal konstant forholde os til egen praksis når vi oplever borgere med udtalte problemstillinger inden for ovennævnte. Ofte bliver opgaven at etablere et samarbejde mellem borger og behandlingssystem.
Ved psykiatriske gennembrud opleves ofte adfærdsændringer, som både kan virke voldsomme og stærkt grænseoverskridende. Udad reagerende adfærd er ikke en del af profilen hos beboerne. Det er afgørende at man som medarbejder evner at distancere sig fra det personlige, og forholde sig professionelt til opgaven. Man skal som medarbejder overveje de udfordringer dette må kunne medbringe, og have en forståelse for dette som et grundvilkår.
- De har et behov for at øve sig i et fællesskab
- De behøver omsorgsfulde rammer at blive udfordret i
- De udvikles i et fællesskab hvor der findes mange forskellige typer af mennesker at spejle sig i
- De fremstår ofte nederlagspræget, og styrkes i et pædagogisk fællesskab hvor deres ressourcer bliver fremhævet
- De har manglet tydelige omsorgspersoner i deres liv, eller mennesker hvor deres tydelige omsorgspersoner ikke overkommer både at have den omsorgsfulde rolle og den udviklende og rummende rolle
- De behøver tydelig assistance i at ”bryde dagen ned i mindre bidder” for at kunne overskue deres udfordringer
- De kræver at et samarbejde er vedholdende
- De udvikles i tydelige rammer og aftaler og ikke i regler og med konsekvenser
- De udvikles i et samarbejde med dertilhørende medansvar
- De har ofte været marginaliserede fra fællesskaber og det er vores oplevelse og erfaring, at beboerne har behov for at opleve sig som en del af en større sammenhæng, for derigennem at få mod på og erfaringer i at indgå i fællesskaber.
På sigt mener vi at dette bidrager til beboerens integration i samfundet. På lang sigt mener vi at dette bidrager til beboerens integration i samfundet.
Beskrivelse af målgruppen:
Ud fra en community baseret og ressourceorienteret tilgang.
Udgangspunktet fra community baseret støtte, er udsprunget fra community psychology, jf. Peter Berliner.
Vi skaber målrettet et fællesskab.
Fællesskabet har traditioner, kulturelle aktiviteter og naboer der hjælper hinanden.
Formålet er at bidrage til en oplevelse af at ”høre til”. Beboeren oplever at den sociale og medmenneskelige støtte, omsorg og mulighed for hjælp til materielle udfordringer er til stede, som en naturlig del af fællesskabet.
Målgruppe
Social færdighedstræning
Social læring
Relationel
Anerkendende
Low arousal
Strukturpædagogisk
Måltidsstøtte
S.M.A.R.T mål
Fokus:
- af institutionaliserende
- empowerment
- de materielle, sociale og diskursive (sproglige) forhold, der udgør konteksten
Relationer og anerkendelse:
- En relations pædagogisk metode har fokus på samspillet mellem mennesker. Formålet er at udvikle den enkeltes selvforståelse, selvværd og selvtillid.
- En anerkendende pædagogik på botilbuddet har fokus på anerkendelse og værdsættelse. Formålet er at motivere til positiv forandring hos den enkelte.
Relationer og anerkendelse er et redskab i det pædagogiske arbejde på botilbuddet, som handler om at skabe områder af fælles opmærksomhed. Som relations kompetente pædagoger/medarbejdere møder vi beboeren i forhold til deres personlige og sociale handlekompetencer. Vi tager ansvaret for at etablere mødet, og vi justerer vores opmærksomhed i forhold til beboerens niveau og kompetencer.
Kvaliteten af samspillet i det pædagogiske rum mellem beboer og os som pædagoger er altafgørende for, at vi kan være en samarbejdspartner i beboerens udvikling og læring. Det pædagogiske møde bygger på positivitet og anerkendelse, som vi mener åbner for glæden, stimulerer de positive oplevelser og støtter beboeren i deres udvikling. Jf. Low arousal og indlæring
Den anerkendende metode på botilbuddet defineres som en respektfuld tilgang til andre menneskers liv, livsforståelser og livshåndteringer, uden bedømmelser, men med fokus på den andens intentioner. Det pædagogisk anerkendende møde handler for os om, at respondere på beboerens intentioner og initiativer. Det er at se og vise at man ser det beboeren vil, og forsøger, og det beboeren oplever som vigtigt. Anerkendelse er ikke ros eller andre former for bedømmelse af beboerens præstationer. Et anerkendende møde er et møde, hvor også det svære ses og bemærkes, men med grundlæggende respekt.
For i nogle situationer er negligering af folks problemer ikke at tage dem alvorligt. Jvf. Jacob Mosgaard
For at kunne være anerkendende, skal vi kunne sætte os i den andens sted for en stund. Vi skal indbyrdes kunne rumme hinandens forskelligheder. Vi skal kunne anerkende hinanden og være åbne overfor, at vi kan have to forskellige udgangspunkter og opfattelser af samme situation.
Dette indebærer at vi kontinuerligt arbejder med selvrefleksion og afgrænsning. Disse stiller krav til, at vi selv tager ansvar for os selv, samt at vi er i stand til at lære af og reflektere over os selv i relationen.
Vi har et fagligt ansvar for relationen:
Når det handler om en pædagog-beboer relation, er det pædagogen der har ansvaret for kvaliteten af relationen. Vi forstår at magten til at definere relationens regler, hvad der er rigtig og forkert, hvad der er legitimt, normer osv ligger hos pædagogen/medarbejderen.
SMART Mål
SMART målene ses som en operationalisering af indsatsmålene i kommunens handleplan og SMART målene er nogle, der arbejdes aktivt og udviklende for at opnå. Processen omkring omsætningen af indsatsmålene til udformningen af SMART målene er grundlæggende vigtige, fordi SMART målene med konkrete handleanvisninger og retningslinjer for dokumentationen, er et centralt omdrejningspunkt for en professionel, konsistent og fagligt baseret pædagogik, hvor der også sker en systematisk videns opsamling.
SMARTe MÅL er:
- Specifikke
- Målbare
- Attraktive
- Realistiske
- Tidsbestemte
Low arousal
Med afsæt i ”Low Arousal” samarbejder vi med beboeren på en måde, hvor vi har fokus på at minimere eller helt undgå konflikter og konfrontationer med problemskabende og udadrettet eller selvskadende adfærd.
Vi forstår konflikt rummet som et kommunikationsrum – hvor problemskabende adfærd ofte ses som en reaktion på de krav, som beboerne i perioder kan have svært ved at indfri, og som derfor medfører konflikter og problemskabende adfærd. Det kan for eksempel være krav om udholdenhed, fleksibilitet, omstillingsparathed og kommunikation.
I et ”Low Arousal” og ikke konfronterende perspektiv, undersøger vi, hvilke krav, vi med fordel kan ændre, så konflikterne bliver mindsket, og beboeren igen får energi og overskud til at udvikle sig. Personalet lærer beboeren så godt at kende, at de kan aflæse signaler om, hvornår der er brug for ekstra støtte og tilpasning af kravene, så vi mindsker eller helt undgår konflikter.
Samarbejdet med beboeren er altså en dynamisk proces, hvor personalet hele tiden analyserer og forsøger at sætte sig ind i beboerens situation og danne hypoteser om, hvorfor konflikter og problemskabende adfærd opstår. Når hypoteserne er dannet, aftales og afprøves mulige interventioner. Det vurderes herefter, om det har haft en effekt, eller om en ny intervention er påkrævet. Konkret taler vi til beboeren i korte klare beskeder.
Vi stiller krav, vi vurderer, beboeren kan honorere, og vi begrænser mængden af krav og vi følger et fast ugeskema. Alle disse tiltag giver en overskuelig, tryg og positiv hverdag, trods nedsatte kognitive færdigheder.
Social færdighedstræning
Social færdighedstræning er en metode på botilbuddet, hvor pædagogen/medarbejderen støtter en beboer med psykiske funktionsnedsættelser i at optræne, udvikle eller fastholde personlige og sociale færdigheder. Færdigheds træningen foregår gennem samtaler, hjemmeøvelser, samt træning af problem- og konfliktløsningsstrategier (social træning). Social færdighedstræning handler ligeledes om at kunne genkende egne og andres følelser, at kunne udholde følelser (både negative og positive), at kunne regulere følelser og at kunne aflæse sociale situationer og kommunikere hensigtsmæssigt i de forskellige situationer.
Metoden er valgt fordi vi ofte oplever at tilbuddets beboere har en fælles udfordring omkring at begå sig socialt indenfor samfundets vedtagne normer.
Der arbejdes sammen med beboeren omkring mål og delmål – således at de færdigheder der trænes har en tydelig direkte sammenhæng med beboerens ønsker. Jvf. SMART Mål
Eks: at vi har mulighed for *social træning i små doser.
* Social træning tager afsæt i at beboerne ikke altid ved hvad de “sætter i gang” hos andre.
Eksempler i arbejdet på botilbuddet omkring social træning:
”når du gør x så sker der y”.
”Når du siger sådan, så kommer jeg til at tænke sådan”.
Vi arbejder med små forstyrrelser og små reguleringer.
Effekten vi oplever, er at borgeren bliver i stand til bedre at kunne begå sig socialt i den fremtid som beboeren drømmer om.
Indsatsen evalueres ved mundtlig opfølgning på resultaterne for borgerne. Der laves løbende skriftlig opfølgning på resultaterne for beboerne i institutionens dagbogsprogram.
For mange beboere kan social færdighedstræning være et godt redskab i arbejdet med at føle sig mere sikker, kompetent og tryg i sociale situationer. Et vigtigt mål er, at beboeren bliver bedre til at træffe selvstændige, velbegrundede og velovervejede beslutninger og holde fast i sine meninger og holdninger.
Strukturpædagogik
Strukturpædagogik har fokus på at skabe regelmæssighed og struktur i en persons hverdag. Formålet er at gøre dagen overskuelig, forudsigelig og rolig. Det særlige fokus på struktur, bunder i en forståelse af at de fleste beboere ikke har en stærk indre struktur. Vi arbejder ikke blot med faste dags og ugeskemaer. Det er teamets opgave at skabe strukturen omkring beboeren, for netop at skabe tydelige og genkendelige rammer at færdes i.
Struktur drejer sig om, at rammerne er tilrettelagt på en velgennemtænkt måde. Det betyder blandt andet, at der er skabt et sæt af tilbagevendende hændelser i dagligdagen, som er præget af rutiner og stabilitet, og via disse skabes mulighed for overblik.
En struktur skal tilpasses den enkelte, således at den får en gavnlig kvalitet med henblik på, at beboerne skal kunne videreudvikle sine kompetencer ud fra.
Måltidsstøtte
Botilbuddet bruger måltidsstøtte som en pædagogisk støtte og hjælp, i samarbejde med behandlende organ og beboeren.
Vi eksternaliserer spiseforstyrrelsen – således at beboeren, kan se sig selv som adskilt fra spiseforstyrrelsen hvilket åbner op for at vi kan arbejde med 2 forskellige pædagogiske tilgange:
- Etablere alliance, fælles forståelse og samarbejde med det enkelte menneske, omkring fremtidsdrømme, ønsker, håb, ressourcer og kompetencer.
- Skabe en stram strukturel pædagogisk struktur, der giver spiseforstyrrelsen så lidt plads, som det er muligt.
Etablere en tydelighed over for spiseforstyrrelsen, der begrænser den og giver den så få udviklingsmuligheder som muligt.
Vores pædagogiske hovedopgave er at beboerne får et succesfyldt forløb på botilbuddet.
Vi arbejder på at alle har en uddannelses- og udviklingsplan, som de selv og botilbuddets personale arbejder i forhold til.
Vi skal stå i spidsen for at skabe rammer og muligheder for at beboerne kan komme til at uddanne og udvikle sig.
Vi er en skole for vores beboere – en skole bredt forstået – et udgangspunkt og en læreplads for både faglig og personlig uddannelse – et sted som beriger vores beboere med viden om verden, med kundskaber og færdigheder – praktiske og intellektuelle – som tilsammen kommer til at betyde, at beboeren både får større viden om, og muligheder for, at skabe sig en værdig fremtid.
Vi mennesker er relationelle væsner
Vi lever i og af relationer
Både nære forhold og kulturelle forhold
Vi mennesker er meningssøgende og meningsskabende væsner
Vi søger og skaber mening ud fra vores oplevelser
Denne mening er afhængig af relationel og kulturel baggrund og kontekst
Bo i §107 botilbud i Nordsjælland
Når man som borger kommer til botilbuddet, får man sin egen bolig og man får tilknyttet en koordinator.
Formålet med at bo hos os, er at man får hjælp til selvhjælp, således at borgeren med tiden kan leve sit liv på egne betingelser. Jo mere selvhjulpen borgeren kan blive, desto bedre mulighed har han eller hun, for at leve et værdigt liv. Derfor udfører pædagogerne i vores botilbud, ikke opgaverne for borgeren, men støtter borgeren i selv at blive i stand til at udføre almindelige daglige opgaver. Målet med vores botilbud er, at den unge kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner.
Formålet med støtten i vores botilbud er ligeledes afhængigt af den unges funktionsniveau. I nogle tilfælde er der fokus på at udvikle og vedligeholde borgerens personlige færdigheder, og i andre tilfælde er der fokus på at yde en støtte, så borgeren kan opnå og fastholde egen identitet, samt opnå en mere aktiv livsudfoldelse.
Det giver ofte rigtig god mening, at borgeren har en tryg base og en koordinator, som han eller hun kan stole på. Der er ofte mange indsatser omkring unge mennesker i et botilbud. Vores pædagoger er dygtige til at sammenkoble og koordinere de indsatser der er omkring de enkelte borgere. Vi tænker her på f.eks jobcenter, socialforvaltninger, skoler, hospitaler, tandlæger, praktiserende læger, banker og kreditorer, politi, advokater.
Når den unge bor på botilbuddet, har han eller hun mulighed for at deltage i de aktiviteter som sker på stedet og i miljøet omkring Hellebæk.
Der er 13 pladser godkendt som §107 .
Nyheder
På Botilbuddet i Hellebæk arbejdes der med dokumentation ud fra nedenstående principper, for at sikre beboerens retssikkerhed, understøtte kvaliteten i
Botilbuddets formål er at fremme livsvilkårerne for og/eller udviklingen af mennesker i alle aldre. det gælder især i relationen til
